For at tage ud, skal der også være et hjem

Jeg bor i Aalborg med den yndige, der har fundet et arbejde heroppe, fordi andelslejligheden ikke kunne blive solgt. Så var det nemmere for den yndige at flytte tilbage igen. Det er meningen at jeg skal komme tilbage her og bo, når jeg på et tidspunkt er færdig med at lege kosmopolitisk beachcomber, og det er godt nok underligt. Megaunderligt, med langt, fladt e, men også ret dejligt. Der er én, der godt gider vente på at jeg kommer hjem igen. Selvfølgelig, der er også mange andre der også glæder sig til jeg kommer hjem igen, men de længes nok lidt mindre.
Vores møbler passer sammen, her er pudsigt mormorminimalistisk, alt er i brunt træ, men der er ikke særlig meget af noget. Jeg har kun medbragt det mest nødvendige og efterladt størstedelen af mine ejendele på det mærkværdige lager i Glostrup, der kan opsluge uanede mængder af gammelt tøj, ting og møbler, og nu indeholder en halv herskabslejlighed fra begyndelsen af forrige århundrede; arven efter farmor.
Her er kun lige præcis nok til at jeg også er hjemme, og det ikke kun er den yndiges lejlighed, vi deler stuerne, den ene er min læseskrivestue, og den anden er slyngelstuen med bar og sportsfjernsyn. Her skal jeg hjem til igen, hjem og skrive, hjem og finde et arbejde, hjem og blive lidt mere voksen.

Men aalborg, det minder pudsigt om at flytte til Tampere, samme størrelse by (samme behagelige overskuelighed), samme slags gågade, samme slags bargade, nogle finfine barer og spillesteder at gøre til stamsteder, selv indkøbscenterene ligner hinanden, dyre Salling og billige Friis, i Tampere fandtes Sokos (den billige tøjte) og Stockmann (den dyre dame), heller ikke her kan jeg helt forstå geografien uden at støtte mig til kystlinien, og forstæderne er ukendt land, men naturen er dejlig tæt på.
Der er dog også nogle forskelle; jeg kan for eksempel sproget og kender kulturen, selvom visse venner var dybt rystede over at jeg kunne finde på at flytte til Aalborg: "Men ved du hvor langt væk det er? Og de taler helt anderledes, og det er en helt anden kultur! Det tager mindst fem timer i tog!"
Jeg er også lidt ældre, måske lidt mere magelig, ret glad for at jeg kan tage hjem og især glad for at der er nogen, jeg kan tage hjem til. Så kan jeg nemlig også tage ud med ro i sindet istedet for uro overalt. Jeg skal bare ud på tur, jeg kommer hjem igen.