Research

Jeg læser bøger om at rejse. Alene, sammen, ud på ekspeditioner, på cykel, ski, i sejlbåd over hele verden. Guidebøger, på dansk og engelsk, og så småt begynder jeg at forstå at der er eksistens bag ordene "jeg tager til New Zealand til november". At landet faktisk findes, og jeg skal flyve derned, selvom det lyder helt fjollet at tale om noget på den anden side af jorden. Et sted hvor jeg ingen kender og aldrig har været. Jeg skal derned; ud at rejse, endeligt, igen.

Jo flere bøger jeg læser, jo bedre forstår jeg også, at for at skrive mig frem, er det knap så meget kontakter, jeg skal have, som en reel historie at fortælle, og at tage ud at rejse er ikke nok. Der er så mange mennesker, der har den priviligerede mulighed at rejse ud i verden, og mange, der både rejser og møjsommeligt nedskriver sin historie bagefter, det myldrer med rejsebøger på bibliotekernes hylder. Desværre er størstedelen af dem ikke videre gode, og det er med beklagelse, for intentionerne bag bøgerne er tit gode, et ønske om at dele et vidunderligt privat eventyr, men enten uden evner for formidling, eller også kommer der alt for bratte opbremsninger, lige før det hele bliver spændende, interessant og personligt. Så forsvinder den personlige investering, og vi står tilbage med nøgne facts, hvor langt har nogen cyklet og hvor trætte de er og hvordan man kan leve for få penge på lange rejser. En udvidet rejsemanual om en persons subjektive oplevelse, der ganske givet kan være interessant og indeholde megen brugbar information.
Men skåret helt ud i pap, så skal det være et meget interessant menneske, hvis man skal læse om et enkeltindivid, hvad enten vedkommende befinder sig på eventyr i verden, eller i en etværelses i Nordvest. Hovedet op  røven bliver ikke mere spændende af at røven befinder sig et eksotisk sted.
Strengt taget er jeg faktisk ikke sikker på at jeg har noget at fortælle som ikke er fortalt før, måske endda bedre af andre. Ikke desto mindre skriver jeg jo stadig, og visse dage bliver det jordnært praktisk og faktuelt, alt for mange dage til slet ingenting. Forhåbentlig kan jeg komme lidt nærmere ind til eventyrets hemmeligheder og ikke ende på bibliotekets skraldehylder.

Udover overvejelser vedrørende rejsers esoteriske elementer, er der de rent praktiske, som gør det hele lidt mere virkeligt. Jo mere konkret jeg bliver i søgningerne, jo mere rigtigt virker det også, jeg leder efter roklubber, hvor jeg kan finde roture, venner og måske et langtursrum eller lov til at slå telt op på en diskret græsplæne. Muligheder for overnatning og småjobs, der involverer en vis kulturel udveksling fremforarbejdstid, der kun måles i kroner og ører. Hvornår er det egentlig jeg præcis skal søge om det der visum? Hvor skal jeg bo henne når jeg først kommer derned? Tænk at det overhovedet kan lade sig gøre at rejse så langt, og hvor er det længe siden jeg har været uden for Europa.