Metablogging

Indtil videre er det vist kun mennesker, jeg også taler med i virkeligheden, der læser med her, men for at undgå alt for meget stilstand før interessante aktiviteter for alvor igangsættes, kan jeg opdatere om de lidt mere uinteressante aktiviteter der er i gang lige nu.
Jeg har været i Norge og besøgt Papa Bear med hans gamle venner, der også er omkring de 60 alle sammen og åbenbart får man en revival i de de yngre, ældre år; den første der gik i seng var mig, og dem, der var mest fjollede, var de sølvgrå herrer, der udnævnte sig selv til ærede logebrødre med hemmelige håndtegn og en meget fin brystnål og skålede på hele balladen i græsk brændevin, en fin metaxa - absolut ikke ouzo - præciserede min far, fordelen ved at blive ældre er åbenbart at man har råd til femstjernet brændevin til fjollerierne.

Vel hjemme igen har jeg pakket liv og møbler sammen, givet min kolossale ikeaseng væk til en enlig mor med små børn, hvilket føltes langt mere tilfredsstillende end at sælge den.  af resterende ejendele er en del kommet  på lager og en del ud til den yndige kæreste, som jeg nu skylder både kage og middage til gengæld for flyttehjælpen. Jeg råbte ikke særlig meget, og mest af låsen, der ikke ville passe til min nøgle på lageret. Den yndige mobbede mig, for at have så svært ved at samarbejde med andre mennesker, der ikke bare gør som jeg siger.Lørdag den femte flyttes både mine og den yndiges ejendele sammen i en lejlighed i Aalborg, og jeg tør ikke love hverken blogopdateringer om hvordan det går, eller hvorvidt vi så stadig er kærester, eller om jeg har slået op i bar arrigskab. Den 14 tager jeg afsted, og så satser vi på at vi godt gider være kærester når jeg kommer hjem.

I mellemtiden genstår blot en mængde praktiske detaljer, en rejseforsikring, et visum (der først kan søges om, når der er mere løn på kontoen), praktiske opkald til fagforening (hvor deres computer forhåbentlig virker så de faktisk kan hjælpe), et internationalt pressekort, et mastercard, hvis nu man smider visakortet væk og alt det andet der står på listen. Flybillet til London! Det skal jeg også huske.

Dog er der først den sidste arbejdsweekend, afskeder fordelt udover vennekredsen med tilhørende udleveringer af møbler og køkkenmaskinpark (den yndige gider ikke have alt mit kokkeriskrammel i køkkenet, før jeg selv er der og laver mad) og til sidst et brag af en afskedsfest, hvor der skal drikkes alt det resterende farmorsprut fra sidste sommers mærkværdige arv.

Så pakker jeg og rejser, og nu er der præcis  to uger og tre dage tilbage.

Tips til andre nærigrøve med kolde tæer i fivefingers

Man kan købe sokker med tæer i i Tiger til 30,- pr par. De ser måske ikke så sporty ud, men de virker.

Dagsrapport 1

• Min far har ringet og forklaret hvorfor der er højvande i Københavns havn, når der er vestenvind. Det er fordi vandet bliver presset fra Kattegat ned gennem Øresund til Østersøen. Noget af det havner så i havnen, og kan ikke komme ud igen, før vinden vender og det bliver østenvind. Idag holdt det op med at blæse og var helt smukt og stille da jeg mødte på arbejde. Vandet sank 30 centimeter på et par timer. Han fortalte også at jeg skal være opmærksom på at der er nogle steder i New Zealand, hvor man ikke kan drikke vandet fordi der lever bakterier i det. Det vidste jeg godt, men kun fordi det stod i Lonely Planets guidebog.

• Jeg var ude at kigge på stjerneskud med den yndige i går aftes, da Giacobini-Zinner kometen fløj forbi. Vi lå ved officersskolen med en kop te og glanede op i himlen, og jeg forsøgte at komme med romantiske livsvisdomme a la 'når nogle stjerner dør, før der overhovedet er nogen der ser dem, så er et år jo ikke så længe', mens den yndige ræbede sig og tænkte på fodboldresultater og en familie med utroligt larmende piger på syv, otte og ni løb rundt ved siden af. Der var hele tiden små stjerneskud lige ude i øjenkrogen. Jeg ønskede mig ikke noget, den yndige ønskede sig noget, men måtte ikke sige hvad det var, for så går det ikke i opfyldelse og det skal ønsker.

• Jeg har inviteret til farvelfest den første fredag i november og fem har meldt sig til indenfor en time. Jeg kommer nok til at savne mine venner mere end jeg regner med.

• Jeg har ni vagter tilbage før jeg skal afsted og jeg glæder mig som et lille barn (eller en arbejdssky teenager) til sæsonen er helt slukket og lukket, for nu er det bare koldt og vådt og trist ude på vandet og jeg er uendeligt træt af at fortælle den samme historie om København 21 gange om dagen og advare om broer 294 gange. De står stadigvæk op under alle broerne, de dumme turister.

De uldne underbuksers tid

Jeg tjekker vejret hver morgen før jeg tager afsted på arbejde, byvejr, farvandsudsigter og vandstand, vandstanden er skyhøj, og det blæser en halv pelikan fra vest (fem til elleve sekundmeter) så vi ikke kommer under broerne i hele havnen. Er der nogen, der kan forklare mig hvorfor vandet løber ind i havnen, når der er vestenvind og den blæser fra land? Jeg forstår ikke dette meterologiske fænomen. meteroulogisk er det.
Jeg tager lange underbukser på og min vindervinterundertrøje fra Tour de Gudenå, uldsokker, trøje, halsedisse, vanter, hue, det er koldt som bare pokker og vi drikker varm te og kakao i litervis fra tvivlsomme termokopper, men der er næsten adrig nogen, der er syge og mine hænder er brændende varme, såsnart jeg kommer indenfor.

Flybillet indkøbt

Efter meget søge og higen efter den billigste billet, samt adskillige samtaler med ualmindeligt høflige indere i England har jeg endelig fået en flyrejse til Auckland fra Heathrow den 15/11. Så mangler der bare nogle få detaljer som en rejseforsikring, rundringning til diverse blade og aviser for at forhåndssælge freelanceartikler, nedpakning af alle mine ejendele udover de tyve kilo jeg må  have med i min rygsæk, lidt samtale med fagforening og a-kasse og andre praktiske kedeligheder som jeg slet ikke har lyst til at gå i gang med.