Monday 12 September 2011

Tour de Gudenå

Fakta: Gudenå Classic, 58 km, 546 deltager, 194 var med til Classicløbet, 24 km lørdag fra Emborg bro til Silkeborg og 34 km søndag fra Bjerringbro til Randers. Jeg gennemførte som nr 160 på 07:07:28, lørdag 03:18:48, gennemsnitsfart  cirka 7,2 km/t, på plads nr 137 og søndag plads nr 161 og 03:48:20, gennemsnitsfart ca 8,9 km/t.   Nåja, og så roede jeg i en coastfighter ved navn Mak. Den tilhører roklubben, hvis I spørger om tekniske detaljer, må jeg nok henvise til google.
Vinderen klarede turen på 04:19:39, hvilket er en total gennemsnitsfart omkring de 13,4 km/t og så taler vi ikke mere om det. For mere se her: Tour de Gudenå.

Min personlige ambition var ikke meget andet end at gennemføre, men om lørdagen endte jeg helt tæt på startstregen og blev grebet af stemningen og padlede som om det gjaldt at vinde. Det hævnede sig senere og de sidste fire kilometer ind til Silkeborg var jeg en meget sølle roer, der kun kom fremad ved tanken om hvor pinligt det ville være at give op så tæt på målet.
Søndag holdt jeg et langt mere afslappet tempo til starten og blev til gengæld ret overrasket, da jeg så det første kilometerskilt mod målstregen, hvor der kun var seks kilometer tilbage - jeg vidste slet ikke jeg var nået så langt. Jeg havde tilmed overskud til en lille målspurt, der nok har betydet særdeles lidt i det samlede regnskab, men temmelig meget for selvtilliden.

Jeg har ikke  holdt øje med hvilket løb, der foregår hvornår, det var udelukkende på rotræner Jakobs opfordring til tilmelding at jeg kom med. I år er mit første år som kajakroer, ellers ror jeg inrigger, og før Gudenåen er min længste tur i kajak de tolv kilometer, der er fra Kvik i Svanemøllehavnen til badeanstalten ved Charlottenlund fort. Nogle ville måske mene, det var en anelse overmodigt at kaste sig ud i 58 kilometer på den baggrund, men jeg satsede (igen) på at grundform, konkurrencelyst og stor stædighed er motivationsgrunde, der kan få mig igennem de største overmodigheder.

Jeg kørte med Tue fra København til Sjælland, han var et mig temmelig ukendt roklubsmedlem, men viste sig at være en særdeles sympatisk herre på alder med min far, og glimrende chauffør og bilselskab. I Silkeborg blev vi indlogeret i et klasselokale, der lugtede umiskendeligt af 1.b, og indeholdt diminutive stole og borde, billedbøger og kæleaben læsefidusen, som jeg uærbødigt brugte som hovedpude, da Jakob mente at holdets Benjamin (mig, såfremt nogen er i tvivl, og jeg har vist små ti år op til Jakob og Allan som de næstyngste) skulle have klassebamsen.
En af d'herrer var indehaver af et voldsomt imponerende snork; ørepropper er et must til alle ture, medmindre man er sikker på det går til en ensom snehule langt væk i Lapland.
Om lørdagen var der først start klokken 12, og god tid til at stå op, spise morgenmad og smugle morgemadspakker med i lommen som proviant, købe bananer som var det zoologisk have udflugten gik til, samt viskestykker til mig. Jeg havde glemt håndklædet og udfra deviserne "En sømand er aldrig rådvild" og "Kan de tørre tallerkner, kan de også tørre andre ting" købte jeg en sekspak viskestykker.

Turen fra Emborg til Silkeborg går over både Mossø og Julsø, alt efter hvor man starter, og de kan i den forkeret vindretning være temmelig vilde, hvorfor der nu er påbudt svømmevest om lørdagen. I år var det fredeligt vejr med solskin og glade kanoturister, der gerne ville i slæb bagpå. Skulle man selv få ideen at tage derud, kan det kun anbefales, der er faktisk rigtigt fint. Jeg har desværre kun et billede fra overgangen, da jeg ellers var travlt optaget af at ro stærkt de første tolv kilometer og derefter af at blive ved med at ro de næste tolv.

Sådan så overbæringen ud fra min kajak

Om eftermiddagen tog vi tilbage til koldt bad og daggammel fødselsdagskage i skolen og derefter på sightseeing i Silkeborg by, hvor dagens sidste roere stadig var på vej i mål. Vi gik op og spiste, da tidtagningen lukkede klokken 18, og fandt en lille italiener, som en masse andre kajakmotionister også havde fundet. De havde udmærket mad, forstået på den måde at den var billig og der var meget af den og den blev serveret hurtigt, hvilket er ting, der sættes stor pris på efter 24 kilometer i kajak. Så gik vi hjem og i seng.

Om søndagen skulle vi op på et aldeles ukristelige tidspunkt, og vækkede hinanden klokken fem om morgenen, hvor vi klatøjede pakkede sammen, spiste morgenmad og kørte ned til starten i Bjerringbro. Jeg tog mig god tid med noget ømme muskler, og lå og hyggede rundt med de stålhårede herrer og damer i den modne del af seniorklassen. Der blev sunget en lille sang af en ældre herre, kigget på pæne broer, beundret urtidslignende buskadser, åh'et  og næh'et af køer og får og yndige landskaber.
Vi nåede også at grine en del af fiskerne, der måbende kiggede på alle kajakroerne, især da vi sagde at der kommer 500 til. Længere nede af åen havde de givet fiskeriet op, næsten da, for der sad et par ældre drenge, som havde hevet whiskeyflasken frem og talte om at fange sild, for dem var der da rigeligt af i åen i dag. 
Der er pitstop halvvejs med gæve jyder og kæmpegryder med suppe og saftevand og bjerge af bananer og en let hektisk, men hyggelig stemning,  hvor alle giver plads til at alle skulle op og spise og drikke og tisse af og videre igen, og dem, der skal afsted på klokkeslet får allermest plads, for vi var en del der slet ikke har så travlt. Der blev vi nemlig indhentet af de friske unge, der er halvt så gamle som mig, og ror dobbelt så langt og dobbelt så stærkt.

Pitstop; også det sted hvor allerflest faldt i åen af bar iver

Lige pludselig var der kun seks kilometer tilbage og så var der tre kilometer og så en og så tog jeg den lamgærmede trøjer med ronummer på igen og spurtede elegant over mållinjen. 
Oppe på målmarken ved siden af Randers regnskov blev jeg forset med lidt småmønter til en hotdog, jeg spiste iført min nye Tour de Gudenå 2011 t-shirt og uldne underbukser, fordi shortsene var våde. Dog tog årets bedstefar fra Køge kajakklub mig under vingen og pakkede mig ind i flere lag fleecetæpper, for jeg skulle da ikke sidde der og fryse. Så sad vi og kigge på roere, tjekkede resultater og lukkede øjnene lidt en gang i mellem, mens vi ventede på at bilstafetten skulle komme igen.

Så træt er man når man kommer hjem efter 58 timer fordelt på 58 kilomter, 7 timer og lidt til i kajak, 11 i bil, og alt for få i seng.

No comments: