Auckland til Gisborne

Un petit francais qui s´appelle David

Kort til de visuelle
Jeg kørte med en lillebitte franskmand ved navn David fra Auckland til Gisborne, han kørte, jeg var codriver med pligt til at råbe "a la gauge!" hver gang han glemte at man kører i venstre side i New Zealand.
Første udfordring er altid at komme ud af Auckland, der strækker sig langt, med store forstæder og talløse motorvejsfra- og tilkørsler. VI fandt dog ned til State highway 2 og fortsatte derudaf til det blev aften og vi var nået til Katikati, hvor vi stoppede ved den campingplads, der ikke var for nudister. David var dog ikke særlig tilfreds med prisen, det var hans første tur udenfor Auckland, hvor ahn havde boet hos en ven. Men New Zealand er dyrt, og de fleste backpacker finder ud af det på et tidspunkt, det gør han nok også. Det var dog et meget rart sted, med et køkken, der var den rene luksus efter fem dage i Aucklands billigste hostel, med Aucklands mest beskidte køkken.

I princippet tager det ikke mere end otte timer at køre fra Auckland til Gisborne, men det er ikke byerne, der er interessante i New Zealand, det er alt det, der ligger mellem byerne. Der kan man kun komme ud med en bil,den offentlige transport her i landet er ikke beregnet til at tage ud uhumske natur, vil man det, må man sørme slv transportere sig derhen.

Mount Manganui

Med fin udsigt over blåt hav i solskin (jeg behøver ikke at tage regnejrsbilleder til jer, vel?)

Vi transporterede os dog til Mount Manganui i første omgang, hvor vi gik op på bjerget, spiste frokost og fortsatte videre til lidt nord for Tauranga, hvor vi fandt en lokal strand med moarier på fisketur. De var ude at overnatte der, så det rgnede vi med at vi nok også kunne.

Mand fisker på strand. Han er ikke maori, men i modsætning til dem, havde han ikke noget imod at blive fotograferet.

David havde dog en aftale i Napier til jul, så vi fortsatte, med en længere vandreturspause ved en elv, der hedder noget langt på maori - I skulle selv prøve på at skulle huske alle de navne.

"Floden, der flyttede sig" Det hedder den oversat fra Maori, men jeg kan ikke huske hvad det hedder på maori.

 Nu sidder jeg så i Gisborne, der forhåbentlig har mere charmerende steder end Flying Nun hostel, hvor jeg bor i tlet på græsplænen bag parkeringpladsen - man kan vælge mellem den plæne eller den mellem murene, der ligner en fangelejr. Fordelen er at her er billigt og internettet er gratis.

Over jul er New Zealand lukket for ferie, som stort set alle andre lande med kristen baggrund, så min plan er at tage på stranden, hvis ellers vejret arter sig.