Behovet for køretøj II

Oprindelig stod der noget med at rejse let, miljøvenlig og billig i min header. Så kom jeg ned til New Zealand og fandt ud af at det er et af de steder i verden hvor der forurenes mest per capita. Vedrørende privat forbrug er det i høj grad fordi alle skal have deres eget hus og deres egen bil. Jeg konstaterede ret hurtigt at det ikke er muligt at komme rundt uden eget køretøj; landet er simpelthen beregnet til biltrafik og forudsætter at alle har en bil, lejer en bil, låner en bil, eller på anden måde fremskaffer en bil. Også turisterne, og dem der ikke vil det kan få lov at køre rundt med hinanden på backpackerbusser, hvis primære kunder er unge og ude på ballade - læs tre måneders-ruter, få muligheder for individuelle turer, selvstændig tænknig og undgåelse af aftenens obligatoriske pubcrwl eller miss Wet tshirt konkurrense. Og alt det der kan vel være meget skægt,men det var immervæk ikke lige derfor jeg kom.

Umiddelbart faldt jeg for den ligefremme løsning; at få et kørekort og en bil. Der er bare lige det at det er dyrt, måske ikke i forhold til derhjemme, men i forhold til mit budget, at det er ret besværligt at få et kørekort, mest fordi man skal have en codriver, og efter mødet med de første mange backpackere, indså jeg at jeg ikke aner hvad jeg skal stille op med 20-årige tyskere, der aldrig før har været væk fra mor og far. Man kan selvfølgelig godt slæbe dem med på en ugelang vandretur, men jeg har en fornemmelse af at man kunne få en temmelig blandet fornøjelse ud af det.

Jeg ville jo egentlig ud i naturen og opleve alt mulig spændende, ud selv og gøre det helt alene og møde spændende mennesker og se noget smukt og anderledes. I stedet synes jeg at jeg har ventet, ventet på at der kom en bil der ville samle mig op, på at der kom en bus, der skulle samme vej som mig, på at der kom nogen, jeg kunne køre med, og aldrig nogensinde var det ligesom rigtigt det jeg ville.

Så sad der en fuld skotte i Flying Nun´s baggård og sagde de forløsende ord: "Ah'm goin a feeneesh work an'en ah'm a buy a moonteenbike an 'en Ah'm goo wherever Ah bloody wunnu goo."

Jeg ved ikke om skotten har købt sig en mountainbike og cykler glad rundt i New Zealand med en flaske whiskey i baglommen, men jeg er i gang med at købe en mountainbike.

Det involverer også noget ventning, for jeg befinder mig stadig i Gisborne, og det er en ret lille by og her er kun to cykelbikse. Jeg gik hen til den lille, som er ejet af en amerikaner, der fandt mit projekt særdeles sympatisk. Vi snakkede lidt om at cykle og jeg kiggede på mange cykler og vi fandt en, der nok kunne passe til mit behov, og som man nok godt kunne finde ud af at gi' noget rabat på. Så skal jeg vælge det nødvendige tilbehør, trailer og de forskellige småting, der er nødvendige til en cykeltur New Zealand rundt. Det tager lidt tid, og det er lidt kedeligt at vente på, men tanken om at tage herfra ved egen kraft er ret fantastisk. Nu venter jeg på det rigtige.

Jeg kommer muligvis til at fortryde hver gang det regner, men så må jeg finde mig et hostel og tørre mit tøj. Så svært er det egentlig ikke. Man skal ha en cykel og et par gode ben. Så kan man komme lige derhen, hvor man vil.

Nina Bikes NZ

I'm going to buy a bicycle. Coming to New Zealand, I somehow expected it to have immaculate public transport, since Lonely Planet (traders in dreams and outdated information as they are)claimed buses are an excellent option to get arund NZ. They are allright from city to city and even a few towns. But honestly, my dear Kiwis, it's not really your towns I came for, it's pretty much everything else; in other words the nature. And to that there is no public transport.

Quickly I found myself wanting to go to places, whereto I couldn't get. The immediate solution was hitch-hiking, which is ok for shorter tours, but to me it seems a bit of a shady and complicated way to get around when it's for the better part of six months. I strongly considereded doing like any other backpacker and buy a car, only with the minor hitch that I do not have a license to conduct a car. Licenses are there to be gotten though, and I even got as far as buying the road code and reading it, before it struck me that I can just do it like the Dane I am and get a bicycle. This was inspired by a rather drunk Scottish lad in the backyard of the Flying Nun who uttered some of the most profound wisdom ever found at the bottom of a bottle of whiskey: "Ah'm gooin a feeneesh work an'en ah'm a buy a moonteenbike an 'en Ah'm goo wherever Ah bloody wunnu goo."

Much cheaper than a car - at least long term - and environmentally friendly, at a pace I like and with every opportunity to stop where I like and meet the courious natives, so biking it was. Hence I'm now In Gisborne, looking at a pretty babyblue mountainbike form Bikey's bikeshop and deciding which rack, trailer, water bottle holder and other essential necessities I really do need. Soon the great "Nina bikes New Zealand"-tour will commence. It'll be interesting, I'm sure.